EN ISO 11612

Beskyttelsesbeklædning certificeret i henhold til EN ISO 11612 giver brugeren beskyttelse mod kortvarig kontakt med varme og ild. Varmen kan være konvektionsvarme, termisk stråling, metalstænk, kontaktvarme eller en kombination af disse.

EN ISO 11612-beskyttelsesbeklædning kan bestå af en separat beklædningsgenstand eller flere beklædningsgenstande, der skal bæres sammen. Beklædningsgenstanden skal dække brugeren op til halsen og ned til håndled og ankler. Yderligere personligt beskyttelsesudstyr er påkrævet for fuld kropsbeskyttelse, for eksempel hjelm, ansigtsbeskyttelse, handsker og støvler.

Grundlæggende krav til alle EN ISO 11612-certificerede beklædningsgenstande er begrænset flammespredning, hvilket enten testes med kun overfladetænding (A1) eller med både overfladetænding og kantantænding (A2). Derudover skal minimumsniveauet for mindst en af de andre beskyttelsesparametre nedenfor være opfyldt. 
(A1) Begrænset flammespredning, overfladetændingsmetode.
(A2) Begrænset flammespredning, kantantændingsmetode.
(B) Konvektionsvarme, skala 1-3, hvor 3 er bedst.
(C) Termisk stråling, skala 1-4, hvor 4 er bedst.
(D) Stænk i smeltet aluminium, skala 1-3, hvor 3 er bedst.
(E) Stænk af smeltet jern, skala 1-3, hvor 3 er bedst.
(F) Kontaktvarme, skala 1-3, hvor 3 er bedst.

Udover materialekrav er der også krav til design for at undgå svejsegnister og metalstænk,der sidder fast på tøjet og forårsager forbrændinger af huden.

Beklædningsgenstande, der opfylder kravene i EN ISO 11612, er markeret med nedenstående piktogram: