
TØJ, DER HOLDER
Hos Blåkläder er slidstyrke og lang levetid ikke bare en detalje – det ligger som en helt central del af vores dna og forretningskoncept. Det er samtidig vores vigtigste bidrag til en tøjproduktion, der belaster klimaet og miljøet mindst muligt. Derfor tænker vores designere holdbarhed ind i stort set alle dele af vores produktion og produkter: fra vores valg af materialer til hvordan syninger og forstærkninger placeres. Netop derfor er vi særligt stolte af at være de eneste på markedet, der tilbyder livstidsgaranti på sømmene.
AFFALD
KØB MINDRE TØJ
Verden har ikke brug for mere tøj. Snarere tværtimod. Som producent har vi derfor to muligheder: at stoppe helt med at producere – eller lave arbejdstøj, der kan holde rigtig længe. Vi har valgt det sidste.
At reducere vores klimapåvirkning starter med færre stykker arbejdstøj.
Klimabelastningen fra tekstilindustrien er enorm. Den afhænger af mange faktorer – men den største er den mængde tøj, der produceres hvert år. Tænk bare på, hvor mange millioner mennesker der hver dag bruger arbejdstøj: håndværkere, industriarbejdere, butiksansatte, servicepersonale og mange flere.
Hvordan reducerer vi så mængden af produceret tøj? Ganske enkelt ved at give hvert enkelt stykke tøj en lang levetid. Hvis et par bukser kan bruges dobbelt så længe, halveres klimaaftrykket pr. arbejdsdag. Men det kræver selvsagt, at tøjet bevarer sin styrke og forbliver behageligt og pænt over tid.

Hvad skal du bede om som forbruger?
Som forbruger og indkøber kan du fx se på produkternes CO₂-aftryk og vandforbruget under fremstillingen. Det er vigtige elementer i beslutningsprocessen omkring valg af arbejdstøj. Men det vigtigste tal er faktisk, hvor længe tøjet holder, når du har taget det i brug. Det er her, den virkelige forskel ligger.
Hvad gør arbejdstøj holdbart?
Vi mener, at indkøb af nyt tøj skal være sidste udvej. Derfor tester vi materialerne i forhold til det, de reelt skal kunne holde til i en arbejdssituation. Vi bruger forstærkninger, hvor det giver mening, og vi syr med tre-nålssyninger, som vi tilmed giver livstidsgaranti på. Og når tøjet er testet, tester vi det om og om igen. Det lyder måske lidt voldsomt, men vi ved, hvad det kræver at lave arbejdstøj, der virkelig holder.
Det kræver flere ressourcer at lave tøj med en lang levetid. Men hvis du bruger tøjet, til det er slidt helt op, vil det samlede forbrug af tøj falde – og dermed også klimabelastningen. Vi kan tilmed hjælpe dig med at regne på, hvilken indflydelse det har på din virksomheds økonomi, når du køber mere holdbart arbejdstøj – kontra arbejdstøj, der her og nu er billigere, men mindre slidstærkt.
TÆNK NYT
KØB DET RIGTIGE TØJ
Arbejdstøj skal selvfølgelig fungere og være behageligt at bære. Men arbejdet er forskelligt fra branche til branche – og fra job til job. Derfor har vi udviklet et bredt sortiment, så du kan finde lige præcis den model, der matcher dit behov. Når tøjet passer til opgaven, holder det længere. Det betyder mindre nyindkøb og mindre produktion.
Pasform gør forskellen
Hvis tøjet sidder forkert, slides det hurtigere. Så simpelt er det. En dårlig pasform kan forkorte levetiden, koste penge og i værste fald forringe sikkerheden for dem, der bærer tøjet. Derfor tilbyder vi næsten tusind forskellige buksemodeller og et bredt udvalg af størrelser. Det rigtige valg sparer både penge og ressourcer.
Når du vælger den rigtige størrelse og pasform til dig, undgår du fx bukseben, der slæber på jorden, eller bukser, der sprækker i skridtet. Oplever du ofte, at dine arbejdsbukser får huller eller rifter? Spørg os, om vi har et mere slidstærkt materiale eller en model med forstærkninger de rette steder i forhold til arbejdsopgaven. Små ændringer kan gøre en stor forskel for både holdbarhed og funktion.

Impulskøb hører ikke hjemme i en virksomhed. Lad os derfor hjælpe dig med at finde det rigtige arbejdstøj til netop din branche. Det betaler sig – både med hensyn til komfort, sikkerhed og levetid.
Pas godt på dit tøj
Levetiden kan forlænges med den rigtige pleje. Følg vaskeanvisningerne, undgå unødig tørretumbling, og reparér frem for at smide ud. På den måde skåner du både pengepungen og miljøet. Læs mere om, hvordan du bedst passer på dit arbejdstøj i vores plejeguide og reparationsguide.
Reducer omkostningerne og CO₂-aftrykket, men bevar sikkerheden
En af vores store kunder havde brug for High Vis-tøj i klasse 2. Med vores kombinerede certificeringssystem (samcertificering) ville virksomheden faktisk kunne nøjes med en klasse 1 overdel og en klasse 1 underdel – det er samlet set klasse 2, men tøjet er lettere at vaske, levetiden er længere, og prisen lavere. Det er en gevinst for både sikkerheden, økonomien og miljøet.

REDUCÉR
VASKERISERVICE
Beskidt tøj slides hurtigere – især high vis, hvor snavs samtidig kan være med til at reducere synligheden og dermed også sikkerheden. Derfor samarbejder vi med udvalgte partnervaskerier, som kan forlænge levetiden på dit arbejdstøj.
Vi henter tøjet, vasker det skånsomt og leverer det tilbage. Det er enkelt, effektivt og sikrer, at dit tøj holder længst muligt.

Ingen dyre bindinger
Du ejer stadig dit arbejdstøj, og du betaler kun for det, du bruger og får vasket.
Den rigtige vask
Vi tilpasser vasken efter tøjets materiale, funktion og sikkerhedskrav, så det ikke slides unødigt.
Fuld kontrol
Via vores kundeportal kan du se alt: hvor mange vaske hvert stykke tøj har fået, hvem der bruger hvad, og hvordan forbruget fordeler sig. Det giver dig indsigt til at træffe nogle valg, der både er en økonomisk og en klimamæssig fordel.