HVORFOR ACCEPTERER VI, AT TING GÅR I STYKKER?
Hvorfor går ting i stykker så hurtigt? Det er næsten som om, det er meningen. Endnu mere mærkeligt er det, at vi virker til at synes, det er okay – som om kvalitet har mistet sin betydning.
TING SKAL VÆRE HOLDBARE!
Arbejdstøjet er en vigtig byggesten i vores samfund. Vi er vant til at se de skarpe gule veste og markante sømlommer, når dygtige fagfolk bygger og reparerer. Men forbrug og overforbrug af tøj eller arbejdstøj sætter store miljøaftryk.
Derfor vil vi producere så få stykker tøj som muligt. Slidstærkt og robust kvalitetsarbejdstøj, som holder. Arbejdstøj, som altid er lækkert og behageligt at have på. Arbejdstøj, som mindsker forbruget. Arbejdstøj, som vi står på mål for!
ÅH NEJ! KIM OPLEVER, AT ALT GÅR I STYKKER
Vores gode ven, Kim, oplever desværre, at alt omkring ham går i stykker. Han har faktisk vænnet sig til det. Følg Kim i videoerne herunder. Og se, hvad der sker, når Kim opdager, at arbejdsdagen bliver meget bedre, når arbejdstøjet emmer af kvalitet, funktionalitet og ultimativ komfort ..Aaahh!
DET BLEV TIL 67 NEJ'ER, INDEN BUKSEN FIK ET JA.
Det her er servicebuks 1459, et par af vores mest elskede bukser. Den står stærkt og stabilt på et fundament af 67 kritiske nej’er, før vi lancerede den for 7 år siden. De 67 nej’er førte til ligeså mange forbedringer inden laceringen, og disse er et klart bevis for, hvordan vi arbejder hos Blåkläder.
Hver enkelt “nej” fra os kan betyde, at færre, der arbejder i servicebuks 1459, siger “åh nej” i hverdagen. Og dét siger vi ja til! Fordi kvalitet på en arbejdsplads kan betyde alt.
ET SKRIDT TILBAGE KAN VÆRE FØRSTE SKRIDT FREMAD.
Hos Blåkläder bestemte vi os for at producere en sikkerhedssko, som var lige så funktionel og slidstærk som vores arbejdstøj. En sko, der er mere sikker for miljøet, for medarbejderne, der producerer den, og for dem, der arbejder i den.
En håndværker går i gennemsnit 80 millioner skridt gennem sit arbejdsliv, så vi designede en ny og mere pålidelig sko — stabil nok til at være en støttende partner gennem mange år. Der var bare ét problem. Uanset hvor meget vi ledte, så kunne vi ikke finde den rette fabrik, som gav os fuld indsigt og total kvalitetskontrol.
Så i stedet for at gå på kompromis med det, der er vigtigt for os, tog vi i stedet et skridt tilbage. Vi satte os for selv at lære alt om at producere sko, og byggede vores egen skofabrik. Så med et skridt tilbage kan vi nu producere sikkerhedssko, der er bedst mulig egnet til at tage de 80 millioner skridt.
SAND KVALITET STARTER MED LIVSKVALITET.
Vores Blåkläderfamilie betyder alt for os, og de findes rundt om på hele planeten. De gør en verden til forskel. Vores største prioritet er, at de har det godt. Takket være dem kan vi overkomme næsten alt, men uden dem – næsten ingenting. Kernen af vores arbejde er at prioritere en stabil produktion, som skaber jobsikkerhed og stærke, langsigtede relationer med vores kunder, partnere og leverandører.
ANSVARET LIGGER I HVER ENKELT TING, VI GØR.
Vi bygger ansvar og hårdt arbejde ind i hvert eneste led i vores værdikæde og i hver eneste lille detalje af vores produkter. Alt betyder noget. Vi vil gerne hjælpe vores kunder med at træffe mere bæredygtige valg.
Blåkläder er en familieejet virksomhed, og vi har altid set vores virksomhed som en del af familien. Det gælder særligt alle, der arbejder med eller for Blåkläder. Med utrætteligt engagement og høje forventninger stræber vi efter at fremtidssikre vores i forvejen stærke virksomhed. En virksomhed – fuld af selvtillid og udholdenhed – stærk nok til aldrig at lade kortsigtede gevinster styre os, og stærk nok til at træffe de rigtige beslutninger. Både i dag og i morgen.
Det er i det overordnede og langsigtede perspektiv, vi gør en forskel. At være en bæredygtig virksomhed er nemlig ikke noget, vi er eller ikke er. Det er en levende proces af konstant optimering til gavn for mennesker, planeten og rentabiliteten.
I tre generationer er vi gået vores egne veje, og vores overbevisning er stærkere end nogensinde: Vi har ikke brug for flere produkter, vi har brug for bedre produkter!