
ARBEJDE MED BÆREDYGTIGHED I EN IKKE-BÆREDYGTIG INDUSTRI
Vi producerer og sælger arbejdstøj. Og ja – ligesom alle andre i branchen har vi et valg: vi kan enten jagte vækst for enhver pris eller arbejde på en måde, hvor vi stadig kan stå inde for de valg, vi hver dag træffer. Vi har valgt det sidste.
Her kan du læse om Blåkläders arbejde med ansvarlighed og bæredygtighed. Vi ser det hele som en naturlig del af vores arbejde.

BÆREDYGTIG = LANG LEVETID
Slidstyrke og holdbarhed er grundlaget for alt, hvad vi laver. Det er kernen i vores forretning – og den vigtigste faktor, når vi taler bæredygtighed. Slidstyrke og levetid er altid i fokus, når vores designere vælger materialer og løsninger, og netop derfor er vi særligt stolte af at være de eneste på markedet, der tilbyder livstidsgaranti på sømmene.

EGEN PRODUKTION = FULD GENNEMSIGTIGHED
Man kan ikke forbedre arbejdsvilkårene eller reducere klimaaftrykket, hvis man ikke har styr på sin produktion. Derfor har vi valgt at eje den selv. Over 90 procent af vores tøj bliver lavet på fabrikker, vi selv har været med til at bygge op. Vi har aldrig kunnet se os selv sælge tøj uden fuld gennemsigtighed og ansvar, og det, at vi ejer næsten hele værdikæden selv, er en meget vigtig del af vores mission og vision.

KRAVENE ER HØJE – VALGET ER SIMPELT
Mærkningsordninger for bæredygtighed kan være ret forvirrende – tilmed uden at gøre en reel forskel. Vi har valgt OEKO-TEX® MADE IN GREEN, fordi det stiller nogle af branchens strengeste krav til både miljø og sociale forhold. Vores opgave er at sikre, at vores produkter løbende lever op til kravene i OEKO-TEX® MADE IN GREEN. Og vi stopper ikke, før alle Blåkläder-produkter bærer MADE IN GREEN-mærket.