We have updated our integrity policy. By continuing to use our website you agree to these terms and conditions. Read more about the integrity policy.

EN381-5 - Klassificering i henhold til kædehastighed

BRUGERVEJLEDNING

Kontrollér mærkerne i tøjet for at se de specifikke egenskaber og den information, der gælder for dit beskyttelsestøj.

Klassificering i henhold til kædehastighed: Klasse 1 – 20 m/s, Klasse 2 – 24 m/s, Klasse 3 – 28 m/s.

Valg af design: Design A og B er tænkt til anvendelse i normalt skovsavningsarbejde af professionelle skovarbejdere, som er veluddannede og kompetente inden for området. Design C dækker benene helt og er beregnet til brug af personer, som normalt ikke arbejder med motorsave eller ekstraordinære situationer, f.eks. ved arbejde i træer.

Savebeskyttelsestøjet skal kasseres og bør ikke anvendes igen, hvis benbeskyttelsen:

  • er blevet beskadiget
  • er blevet vasket forkert
  • er blevet deformeret

Beskyttelsesevnen kan i disse tilfælde være blevet forringet.

Advarsel! Benbeskyttelsens område og materiale må ikke på nogen måde ændres eller repareres. Savbeskyttelsestøjet bør ikke ændres med hensyn til pasformen ud over brug af bælte og seler. Dette produkt er ikke en erstatning for en sikker håndtering af motorkædesaven og yder ikke en fuld beskyttelse. Læs alle sikkerhedsforskrifter vedrørende din motorkædesav grundigt igennem.

Undgå at beskadige beskyttelsestøjet med spidse eller skarpe genstande. Beskadiget yderstof skal repareres omgående for at forhindre skader på benbeskyttelsen.

Ved en eventuel reparation af yderstoffet må der ikke sys i benbeskyttelsen, da dette kan nedsætte beskyttelsesevnen. Lim må ikke anvendes til reparation, da limen kan påvirke benbeskyttelsen og nedsætte beskyttelsesevnen.

Kontrollér, at buksernes savbeskyttelse overlapper savbeskyttelsen i fodtøjet.

Efter vask og før tørring skal bukserne strækkes. Vask bukserne regelmæssigt i henhold til vaskeinstruktionerne. Meget snavset tøj kan have en nedsat beskyttelsesevne.