Blåkläder udvider - investerer 40 millioner SEK i fuldautomatisk logistikløsning

40.000 kvadratmeter er ikke nok, når Blåkläder vækster i højt tempo. For at undgå at skulle udvide hovedkontoret og lageret, investeres nu 40 millioner SEK i en ny  fuldautomatisk logistikløsning. Ud over en mere effektiv lagerstyring og bedre arbejdsmiljø er fordelene ved det nye system hurtigere ordrebehandling og øget leveringssikkerhed.

- Vi har brug for mere plads, både til vores kontor og lager. Dette var en effektiv måde at udvide de eksisterende lokaler, da vi kan strømline vores lagerplads med 60%, siger Anders Carlsson, administrerende direktør i Blåkläder.

Blåkläder er en af de første virksomheder i Sverige, der investerer i den nyeste teknologi indenfor logistik løsninger, AutoStore. Udover effektiv disponering af lagerplads, giver AutoStore også bedre arbejdsforhold for lagermedarbejderne.

- Vi ser mange fordele ved systemet. Ikke mindst, er det mere ergonomisk korrekt for vores medarbejdere, herunder mindre tunge løft og mindre risiko for ulykker, når vi ikke længere  skal bruge gaffeltrucks. Vi vil også blive hurtigere i vores ordrehåndtering og kan sende flere produkter pr. dag, siger Anders Carlsson.

AutoStore er bygget som en stor terning med forskellige bokse. Hver kasse har et nummer forbundet til et produkt. På toppen af terningen, assisterer robotter på kommando, henter og leverer produkter på personalets anmodning.

- Den nemmeste måde at forklare er; vi vender hele lagerstyringen. Før kørte vi rundt med gaffeltrucks for at lagre og plukke produkter. Nu gør vi det modsatte - personalet står på en station og produkterne kommer til dem, forklarer Anders.

Systemet, der er den mest moderne af sin slags, har et ekstremt lavt strømforbrug og er - på en miljømæssig måde - en gennemtænkt løsning. I første step vil AutoStore håndtere 28.000 kasser på lageret, men Blåkläder planlægger allerede at fordoble dette antal.
- Vi er i en stærk vækstfase. 2015 var et rekordår på mange måder, og vi fortsætter fremad med den samme energi, siger Anders.

Blåkläder er kendt for deres konkurrencemæssige koncept med egen produktion og lagerstyring, stærke holdbare produkter og langsigtet ejerskab. Selskabet forventer en investering på omkring 40 millioner SEK i logistiksystemet AutoStore, som vil være i drift til maj.

Se hvordan AutoStore fungerer: http://autostoresystem.com/media