By continuing to use our website you agree to these terms and conditions. Read more about the integrity policy here.

KUNDESERVICEMEDARBEJDER

Kundeservicemedarbejder med relationsskabende evner søges til et stærkt salgs- og marketingsteam hos Blåkläder Workwear i Danmark

Blåkläder Workwear Danmark søger en selvstændig og serviceorienteret kundeservicemedarbejder på fuldtid til vores danske salgskontor og showroom i Støvring.
Blåkläder Workwear sælger kvalitetsarbejdstøj i Danmark. Blåkläder’s moderselskab ligger i Sverige, og har datterselskaber i 19 lande globalt.

Stillingsbeskrivelse:

  • Ordremodtagelse, -håndtering og -opfølgning
  • Telefon og mail dialog med kunderne
  • Web-shop support
  • Support for vores sælgere i Danmark
  • Håndtering af reklamationer og returvarer
  • Alm. kontoropgaver, lidt af en ”Blæksprutte”
  • ”Værtinde” ved besøg i vort showroom
  • Udarbejdelse af tilbudsmateriale
  • Diverse ad-hoc opgaver

 

Personlige kvalifikationer:

  • Erfaring med arbejdstøj er absolut en fordel, men ikke et krav
  • Uddannet indenfor kontor, gerne med erfaring fra salg/kundeservice
  • Fortrolig med Microsoft officepakken, og med flair for IT generelt
  • Erfaring med web-shops er en fordel, men ikke et krav
  • Dansk og engelsk i skrift og tale, evt. svensk
  • Smilende, serviceorienteret og positiv, også i telefonen
  • At du udviser ejerskab for opgaverne og følger dem helt til dørs
  • Trives godt med en blanding af rutine opgaver og kundedialog
  • God til at opbygge relationer, både internt og eksternt
  • Vi vægter højt, at du kan håndtere flere opgaver ad gangen, arbejder struktureret, har økonomisk forståelse og kan bevare overblikket i et til tider hektisk miljø.
  • God til at arbejde selvstændigt, er udadvendt og initiativrig


Du tilbydes:
En spændende stilling i en dynamisk virksomhed. Du vil få oplæring på det danske kontor, derudover et besøg på vort svenske hovedkontor/lager. Du får en fast løn, der modsvarer dine kvalifikationer, ordnede personale- og ansættelsesforhold efter funktionærloven og pensionsordning.

Kontakt:
Har du spørgsmål til stillingen, bedes du kontakte René Christiansen, Country Manager
Mobil: +45 21770294 eller Mail: rene.christiansen@blaklader.com

Ansøgning:
Ansøgningen og CV indsendes på mail til Job.dk@blaklader.com – Ansøgninger behandles løbende og samtaler vil ligeledes blive afholdt løbende – seneste frist for ansøgning er d. 31-05-2019.

Alle henvendelser behandles naturligvis fortroligt; ifølge Databeskyttelsesforordningen (GDPR).